KFS’ nytårsønske
Det mener vi fra det inderste af vores firma-hjerte, og her vil vi forklare lidt om tankerne bag.
Forskellighed
Mennesker er forskellige. Familier ligeså. Værdier er forskellige – og heldigvis for det. Vi hos KFS hylder forskelligheden, og vores arbejde går ud på at skabe hjem, så de passer til det enkelte menneske og familie.
For at det bliver muligt, skal familierne være bevidste om deres værdier. Når vi oplever familier, der har styr på deres tanker og værdier, er der stor sandsynlighed for, at det lykkes at skabe netop det hjem, de drømmer om.
Hjemmet skaber livet
Vores erfaring fortæller os, at hjemmet – rammerne – i høj grad er med til at skabe livet. Det liv, som rammerne indbyder til, er ofte det liv, der vil blive levet. Når vi laver hjem, er vi dermed med til at skabe det liv som familien skal leve efterfølgende. Og derfor er det vigtigt, at vi kender til tanker, præferencer og værdier hos de familier og mennesker, vi laver hjem til.
Rødvin og røde bøffer
Nej, vi har ikke en speciel forkærlighed for røde bøffer og rødvin, men det er vigtigt for os, at de mennesker, vi bygger for, har gjort sig tanker om deres prioriteter. For eksempel gør det sjældent en lykkelig at sidde i et flot stort nyt hus, hvis der ikke er råd til at invitere gæster.
Der er i dag alle muligheder for at få hjælp til at regne ud, hvor mange penge det er fornuftigt at investere i en ny bolig. Altså ud fra den livsstil som den enkelte ønsker. Det kan du eksempelvis spørge os til råd om.
God investering
Når det så er sagt, så er fast ejendom en af de sikreste investeringer, du kan gøre dig. Med baggrund i den tanke burde man investere mest muligt. Så enkelt er det dog ikke. Hvor bygges boligen, hvad er fremtidsplanerne, hvordan sammensættes finansieringen – og meget andet spiller også ind.
Alt med måde.
Håb for fremtiden
I 2017 vil vi implementere muligheden for at drøfte dine prioriteringer og værdier, når der skal skabes nye hjem. Ekspertise, erfaring og en kreativ tankegang til byggeri er alle kompetencer, vi besidder, og derfor kan vi fungere som en god sparringspartner, når du skal bygge det perfekte hjem til dig og din familie.
Og vi glæder os til samarbejdet!