Bæredygtighed og balance
Vi deltog i en FSC® paneldebat i går – og det afledte mange grønne tanker om miljø, energi, komfort og klima.
Bæredygtigt husbyggeri
Du kan være med til at passe på klodens ressourcer, hvis du vælger at prioritere bæredygtighed højt, når du bygger nyt hus. For at kunne det er det vigtigt at have en god byggerådgiver ved din side, som har den nødvendige erfaring og viden om bæredygtige alternativer.
Bæredygtigheden kan tænkes ind fra flere forskellige vinkler – og de behøver ikke at være mere komplicerede end som så. Lad os komme et par eksempler:
- Brug den rette mængde og type af isolering. Korrekt brug af isolering holder husets energiforbrug minimalt. Du kan med fordel også vælge en producent af isolering, der vægter bæredygtighed højt.
- Træbaserede produkter, som for eksempel Troldtekt-lofter, døre, vinduer, gulve mv. Verdens skove er under pres, og vælger du FSC certificerede produkter, støtter du den nødvendige reproduktion af verdens skove. Samtidig sikrer du, at de mennesker, der arbejder med produktet, har ordentlige arbejdsforhold.
- Tænk smart! Vælg et fleksibelt design til din bolig, så den nemt kan forandres, hvis der skulle komme behov for ekstra plads. Det betyder et minimalt energiforbrug ved fremtidige forbedringer og vedligeholdelsesarbejde, hvilket er til gavn for miljøet.
- Lav boligen i materialer af god kvalitet. Måske hellere lidt mindre – og så i en kvalitet, der gør, at boligen holder i flere år. På den måde kan den energi, der bruges til at producere boligen, spredes ud på flere år og dermed have en positiv effekt på miljøet.
- Tænk genanvendelse ind i byggeriet. Når materialerne har tjent deres levetid, kan de genanvendes. Tænk på, hvordan vil det påvirke miljøet at komme af med dem. Tankegangen er kompleks og enkel på samme tid.
Stort potentiale i bæredygtighed
I byggebranchen er der et stort potentiale i bæredygtige valg. Det halter dog med at få nybyggere til at vælge de disse frem for de klassiske valg! Og ja, hvorfor det? Vores vurdering er, at folk ikke ‘gider’. Man skal gide at undersøge muligheder og alternativer – og det koster tid. Og tid er penge.
Her står mange virksomheder af. Og ikke overraskende er det også her, at mange forbrugere står af. Man vil det gerne, men man prioriterer det ikke, når det kommer til kroner og øre.
Det handler om balancen
Det handler ikke nødvendigvis om at gå helt over i den grønne grøft. Vi vil gerne have størstedelen til at gøre lidt, frem for at have få til at gøre meget. Det er her, hvor den store forskel kan gøres. Hvis vi alle sammen gør en lille smule, kan vi sammen gøre en kæmpe forskel.
Synergier
Hvis alle køber 20 % mere bæredygtigt ind næste år, vil de bæredygtige materialer få bedre vilkår, priserne vil falde, udbuddet blive større – og så ruller den gode lavine. Pludselig vil de bæredygtige materialer, som i dag er for omkostningstunge, blive billigere og nemmere at få fingre i. Den lavine vil gøre det sandsynligt, at vores børn og børnebørn også har et dejligt sted at bo.
Lille omkostning – stor gevinst
Vi mener ikke, at der bør disponeres store ekstraomkostninger for en lille grøn gevinst. Der skal være fornuft i tingene! Nogle gange koster et bæredygtigt valg slet ikke mere end et ikke-bæredygtigt valg. Man skal bare være bevidst om det. Nogle gange koster det mere – og så skal vægtskålen frem.
Det er tanker som disse, der gør, at vi bygger på en bæredygtig tankegang – og at vi altid har gjort det!