Smuk og gennemtænkt Futura arkitektur
Dette månedens hus er vores bud på parcelhuset anno 2017, som blev præsenteret på Byg og Bo udstillingen i Solbjerg.
Huset er et KFS Futura på 184,3 m² med ensidig taghældning og integreret dobbelt garage på 43,4 m² samt overdækket indgang på 6,8 m². En del af boligen er nedsænket, så den følger terrænet udenfor. Store vinduer giver udsigt til søen og de lækre terrassekroge vender rigtigt for verdenshjørnerne.
Huset indeholder det, som de fleste familier drømmer om: Funktionel indretning. Fantastisk beliggenhed. Minimal vedligeholdelse. Smuk arkitektur. Godt lysindfald. Højt til loftet. Alt sammen gennemtænkt!
Her er hyggeligt! Hvide vægge og hvide akustiklofter danner basen for de varme trægulve, store klinkegulve og sorte vinduesrammer. Der er elementer med rå mursten inde i huset og nogle af væggene har fået en farve, som skaber hjemligt miljø fra starten. Udenfor skaber de flotte patinerede træprofiler kant mod mørke mursten og markerede vinduer.
Dagslys er prioriteret. Ud over store flotte Velfac vinduer i facaden, er der 4 flotte VELUX vinduer – to af dem med fjernbetjening. Dét lys, som ovenlys skaber, er noget helt specielt. Indirekte og alligevel stærkt uden at genere i hverdagen.
Huset har fine lavtliggende solcellepaneler og er opført i fremtidens energiklasse, 2020. Huset er også AktivHus verificeret – og sidste år blev KFS Boligbyg FSC-certificeret, så nu er mange af de anvendte træbaserede produkter med stemplet, FSC.
Kom med på rundvisning her.
- KFS Futura
- Boligareal 184,3 m²
- Garage 43,4 m²
- Overdækket indgang 6,8 m²
- Mursten Wienerberger PT 450 Jern. Funktionsmørtel i alm. grå - ufarvet FM5.
- Træbeklædning Vandret Kebony Wood. Profil art.nr. 2242
- Ensidig taghældning uden udhæng
- Sålbænke i skifer
- Lille arkitekttagrende og nedløb i forpatineret zink
- Velfac 200 Energy vinduer
- VELUX Fladtags ovenlysvinduer 90x120 cm.
- Loft i træbeton ekstrem fin, hvid
- Trægulve 13-14 mm Eg Puro, Mountain Trend, børstet lamelparket. Art nr. 534 830 fra Haro
- Klinker på gulv: Odin Pearl 60x60 cm. Art nr. 497220. Fugefarve Manhattan fra Lip.
- Massive døre i natureg fra Swedoor
- Inventar og hårde hvidevarer fra Invita
- Armaturer fra Hansgrohe
- Sanitet fra Duravit og Geberit
- Varmeforsyningen el
- Energimæssig ydeevne -460,75 kWh
- Solcelleanlæg 5 kwp
- Energimærkning A2020
- Opførelsesår 2017
Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum.
Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.
Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset.
Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.