Månedens Hus februar 2017
Gable arkitektur med dobbeltgarage
Se alle billeder
Månedens Hus februar 2017
Køkken-alrum med rå murstensvæg
Se alle billeder
Månedens Hus februar 2017
Spisestue med ovenlys
Se alle billeder

Gennemført og indbydende Gable arkitektur

Dette månedens hus er stort og smukt. Huset er et krydshus med fire lodrette gavle og flotte facadeløsninger med gesims og vindskedesten.

Huset er et KFS Gable på 197 m². Stilen er gennemført udvendigt og indvendigt. Murede søjler leder op til huset og afskærmningen ved morgenterrassen er ligeledes murede søjler og matteret glas. Højbede og fritliggende skur er bygget i sortmalet træ, som komplementerer tag og vinduer.

Materialevalget er varmt og klassisk. Mursten er rødbrune, vinduer er mørkegrå træ-alu og indvendigt er der sorte vinduesrammer og sorte døre, som skaber kontrast til de lyse klinker og de hvide troldtektlofter. I køkkenet er der bygget en rå murstensvæg omkring højskabene – så farver og materialer fra bygningens udvendig trækkes med ind.

Huset indeholder en hall hvorfra der er adgang til bryggers, vinrum, to store børneværelser og badeværelse. Fra bryggers er der direkte adgang til en stor dobbelt garage som i hverdagen fungerer som en del af boligen. Den rummelige hall fungerer som både entré og fordelingsgang – og derved er der god plads til menneskers velkomst og når man skal sige ’på gensyn’.

Huset er skabt til mange mennesker! I center ligger køkken-alrummet på 43,3 m². Herfra er er adgang til et praktisk viktualierum og trin op til stuen, samt udgang til en dejlig overdækket aftenterrasse, der forlænger sommeren og som ekstra bonus afskærmer for sol og varme ved spisebordet indenfor. I stuen er der skabt siddepladser ved en muret bænk – og dén detalje går igen i begge børneværelser, hvor der også er hemse. Hemsene er bygget sammen med hul mellem rummene og børnene har således deres egen hemmelige indgang til hinandens værelser.

Den anden ende af huset rummer en voksenafdeling med soveværelse, walk in closet, stort badeværelse med badekar og dobbelt brusekabine, samt en stort kontor/gæsteværelse. I begge badeværelser er der bygget hylder i brusekabinerne, så man er fri for at opfinde en løsning til shampoo osv. efter huset er bygget færdigt. Det store badeværelse har også håndklædetørre – og cisternekassen er udnyttet til et indbygningsskab hvor fx ekstra toiletpapir kan gemmes af vejen.

Huset har mange vinduer til gulv og terrassedøre, så der er mulighed for at udnytte terrassekroge og haven på den store udsigtsgrund. Rummeligheden understreges i køkken-alrum og stue, hvor er der skrå lofter og med VELUX ovenlys i alrum og på begge hemse. Mellem hall og alrum deles lyset via et specialsnedkereret dørparti med glas.

Læg mærke til det farvede vinduesfelt til køkkenet – det er en smart måde at skabe en væg til emhætten uden at bryde det aflange vinduesareal udenfor.

Husfakta
  • KFS Gable
  • Boligareal 197 m²
  • Vognly m. redskabsrum 59 m²
  • Overdækket terrasse 14 m²
  • Varmeforsyning jordvarme
  • Energimæssig ydeevne 6.658 kWh
  • Energimærkning BR15
  • Opførelsesår 2014

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.