Udvalgt hus
Juni 2012

Storslående og unik Square arkitektur

Dette månedens hus er specielt tilpasset grunden og husets beboer. Der gemmer sig så mange fine detaljer i dette hjem, at du bliver overrasket gennem hele rundvisningen.

Huset er et KFS Square på 220 m² plus 130 m² kælder og en dobbelt garage. Huset er opført på en let skrånende grund, hvilket har givet anledning til at skabe flere gulvniveauer i huset. Gulvniveauet i de dele af huset, hvor der ikke er kælder under, er sænket nogle trin, hvilket giver ekstra loftshøjde og fungerer som adskillelse mellem rummene samtidig med, at det ensretter arkitekturen set udefra. Huset er vandskuret og malet, vinduer er træ-alu, tagrender skjulte, inddækninger i zink.

Stueplanen indeholder hall, bryggers, funktionsgang, to gode værelser med tilhørende badeværelse, køkken-alrum, viktualierum og stue samt voksenafdeling med kontor, badeværelse med badekar og soveværelse med walk-through. Fra stuen, som er sænket i niveau, er der adgang til en overdækket terrasse med klinkegulv. Fra bryggerset er der direkte adgang til en dobbelt garage. Kælderen indeholder indbydende motionsrum, stort multirum, mindre badeværelse, vaskerum, teknikrum og en lækker og stemningsfuld vinkælder.

Gulvene er finkløvet skifer og egetræ, væggene er murede, lofter i stueplan er gipslofter og loft i kælder er ensitustøbt med hvid troldtekt. Mørkt gulv og sorte vinduesrammer giver kontrast til det hvide, og der kan indrettes med naturfarver for neutralt klassisk look eller pangfarver for et mere modernistisk udtryk.

Af gode detaljer kan blandt andet nævnes glasplader på vægge i brusenicher (ingen mørtelfuger), LED lys i VELUX ovenlyskupler, gaspejs, rå murstensvæg i hall og stue, indbygget Sonos lydsystem, muret bænk ved vindue i stue, vasketøjsskakt, indbygningsskydedøre, sengegavl med klinker og vindue mellem kontor og alrum, som kan matteres, alt efter om man vil være med eller være for sig selv.

Husfakta
  • KFS Square
  • Boligareal 220 m²
  • Kælder 130 m²
  • Garage 45 m²
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimærkning B
  • Opførelsesår 2011

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.