Udvalgt hus
Oktober 2012

Rummelig og fin Futura arkitektur

Dette månedens hus er veldisponeret med god opbevaringsplads. Dagslyset har også været en høj prioritet, og huset er udstyret med ovenlys, som tilfører åbenhed og en god rumfornemmelse.

Huset er et KFS Futura på 166 m² med tilhørende vognly, redskabsrum og overdækket indgang på i alt 42,9 m². Huset er opført i jordfarvede mursten, som matcher den sorte træbeklædning ved vognly/redskabsrum og de sorte træ-alu vinduer.

Taget er med ensidig taghældning og tagpap afsluttet med en flot zinkkant og arkitekttagrende langs den laveste facade, hvilket giver minimal vedligehold.

Du træder ind i en stor kombineret entré/bryggers. Her er god plads til både vasketøjsstativ, sko, jakker, hundekurv og lignende. Entré/bryggers hænger sammen med en lille gang, hvorfra du finder husets absolut største rum; køkken-alrum og stue. Fra gangen er der ligeledes adgang til værelsesafdelingen med tre gode værelser og et badeværelse. To af værelserne har højt til loftet og mulighed for hems.

Fra stuen leder en dør ind i soveværelset, som rummer en hel skabsvæg til garderobe. Herfra er der adgang til badeværelset, hvor der også er super god plads med langt bord og væghængte skabe.

Materialevalget er lyst og enkelt. Trægulvene er i hvidpigmenteret asketræ, klinkerne er mørke og skaber kontrast og hygge ved at trække de store, lyse rum lidt sammen. Inventaret er hvidt og der er gipslofter – naturligvis med akustikfelter i de største rum. De højtsiddende, smalle, aflange vinduer skaber et godt dagslysmiljø, og de firkantede dobbeltspots giver fantastiske muligheder for det elektriske lys.

Af flere gode detaljer kan nævnes den åbne forbindelse mellem alrum og stue, som giver super gode muligheder for at dække op til mange gæster. Ovenlysvinduet i gangarealet skaber åbenhed og gør gangen til et opholdsrum. Postkassevæggen der samtidig skjuler skraldespande, giver sammenhæng til hus og vognly. Læg også mærke til flot og optimeret køkkenindretning, hvor man opnår en stor vaskeø samtidig med meget god bordplads.

Husfakta
  • KFS Futura
  • Boligareal 166 m²
  • Vognly/redskabsrum/overdækket indgang 42,9 m²
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimærkning A2
  • Opførelsesår 2012

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.