Udvalgt hus
Juni 2010

Speciel og smuk Square arkitektur

Dette månedens hus er stort, skønt og gennemtænkt. Det er tilpasset specielt til den kuperede grund og falder derfor naturligt ind i terrænet.

Huset er et KFS Square på i alt 266 m² samt en tilhørende garage på 40 m². Huset er i tre plan; kælder, garage og stueplan. Udvendigt er huset vandskuret og hvidmalet, der er sorte træ-alu vinduer og zink sålbænke samt zinkafdækninger ved afslutningen mod tag.

Indvendigt er huset fuldmuret og stuens linjer er markeret af en rå murstensvæg med bænk og indbygget pejs. Gulvene er polerede lyse 60 x 60 cm klinker og egetræs plankegulv. Der er gipslofter i hele huset, og indvendigt går tagets forskydninger igen i form af forskellige loftshøjder.

Stueplanen på 190 m² indeholder stor, rummelig hall med trappe mod garage og kælder, to store børneværelser og badeværelse, stort køkken-alrum med fritstående viktualierum, stue i åben forbindelse med køkken-alrum, soveværelse med masser af skabsplads og indgang til husets store badeværelse med Philippe Starck badekar, dobbelt bruseniche og flere smarte detaljer som eksempelvis glasdør mod soveværelset. Andre gode detaljer er eksempelvis niche med rå mursten i køkken-alrummet samt højtsiddende, smalle aflange vinduespartier, som giver lysindfald fra alle verdenshjørner.

Kælderen indeholder bryggers, redskabsrum, depot og et stort multirum. Garagen ligger i forskudt plan og skaber privatliv på husets aftenterrasse. Udenfor er også haveanlægget tilpasset til grundens terræn, og der er indrettet terrasse på hver side af huset, hvorfra man på sydsiden kan nyde den gode udsigt.

Husfakta
  • KFS Square
  • Boligareal 266 m²
  • Garage 40 m²
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimæssig ydeevne 18 mwh
  • Energimærkning B
  • Opførelsesår 2009

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.