Lækker og funktionel Square arkitektur
Dette månedens hus er skræddersyet til husets beboere og det er optimalt udnyttet. Farvekombinationen samler den meget stilrene kubistiske byggestil og tilfører blødhed og stemning.
Huset er et KFS Square på 215 m² med 19,3 m² overdækket terrasse. Hertil kommer en funktionel skræddersyet løsning med vognly, redskabsrum og cykelparkering på i alt 93,6 m², som også skaber overdækket areal til hoveddøren, så man kan gå tørskoet ind fra bilen.
Det minimalistiske Square hus er opført i en mørk, jordfarvet mursten af forskellige brune nuancer og med træ-alu vinduer og zinkinddækning er der minimal vedligeholdelse.
Huset er veldisponeret. Det indeholder fem gode børneværelser, foruden en lækker voksenafdeling med eget badeværelse med dobbelt brus og stort walk-in closet. De store fællesrum er placeret centralt i huset med udgang til den store gårdhave terrasse og den overdækkede terrasse. Huset rummer også både vinrum og viktualierum, så der er god plads til storindkøb og opbevaring i øvrigt.
Indvendigt er der valgt antracitgrå klinkegulve og egetræs trægulve som god kontrast til de hvide vægge og det hvide gipsloft. Den ekstra loftshøjde åbner op og giver ekstra god rumfornemmelse og plads til indretning med farver og personlig stil. Samtidig er garderobenichen i husets hall og pejsekonstruktionen opbygget i rå mursten som facadestenen, som trækker hyggen og blødheden med indenfor.
Der er mange gode detaljer, som samtidige skaber gode funktioner. Af dem kan nævnes det store glasparti mellem køkken-alrum og stue med den indbyggede reol, de højtsiddende vinduer, ovenlysvinduerne og glaspartierne, som skaber optimale forhold i lyslinjerne og ikke mindst pejseindsatsen fra stuen og udepejsen i den overdækkede terrasse.
- KFS Square
- Boligareal 215 m²
- Vognly/redskabsrum m.m. 93,6 m²
- Overdækket terrasse 19,3 m²
- Varmeforsyningen fjernvarme
- Energimæssig ydeevne 5.030 Kwh
- Energimærkning A2
- Opførelsesår 2011