Skandinavisk og indbydende Futura arkitektur
Dette månedens hus er vores bud på parcelhuset anno 2012. Det er indbegrebet af skandinavisk minimalisme krydret med dansk hygge. Det er optimalt udnyttet med mange nytænkende funktioner og detaljer.
Huset er et KFS Futura på 180 m² med tilhørende vognly og redskabsrum på i alt 48 m². Disponeringen af grunden er gennemtænkt. Huset er bygget i forskudte plan og udnytter det kuperede terræn optimalt. Store vinduespartier trækker naturen indenfor og åbner for den gode udsigt. Ovenlys er ligeledes med til at sikre optimale lysforhold på tværs af rummene. Der er lagt vægt på en afbalanceret arkitektur og god planæstestik.
Der er mange spændende funktioner – blandt andet det hemmelige rum til husets safeboks og teknik og, ikke mindst, Kids-Cab, som er børnenes garderobe, depot og opbevaringsrum. Her er der nem adgang for alle – blandt andet forældre, der skal lægge tøj på plads. Det er i dette hus, du finder de små hyggekroge, i de store indbydende rum, præget af den skandinaviske, lyse stil. Alt er udført som gedigent håndværk i gode kvalitetsmaterialer.
Huset er udført som BR2015 lavenergihus. Der er endvidere forberedt for solceller, hvorved der på sigt er mulighed for at forbedre energirammen yderligere og opnå de krav, der forventes at gælde fra år 2020.
Både ude og inde er der tænkt over hverdagens praktiske funktioner, som er inddraget på en flot og gennemtænkt måde. Der er plads til postkassen og skraldespandene ved vejen, cykler med nem parkeringstilgang for både store og små, terrasser til alle verdenshjørner, et stort redskabsrum og en overdækket indgang, så du går tørskoet fra bil til bolig.
Den fleksible Futura arkitektur med ensidig taghældning går hånd i hånd med familien Danmarks boligdrømme anno 2012.
- KFS Futura
- Boligareal 180 m²
- Vognly/redskabsrum 48 m²
- Overdækket terrasse 18 m²
- Varmeforsyningen fjernvarme
- Energimærkning A1
- Opførelsesår 2012