Rummelig og smuk Skagen arkitektur
Dette månedens hus er et moderne skagenshus med en gennemført stil – enkel og smuk. Dagslyset er prioriteret højt i både stueplan og på første sal, hvor værelserne er store og lyse.
Huset er et KFS Skagen på i alt 210 m², som er fordelt på 118 m² i stueplan og 92 m² på første sal. Skagenhusets klassiske arkitektur er med få materialevalgsændringer gjort moderne i udtrykket. Arkitekturen er opbygget som 1½ plans hus med murede gavle og 45 graders taghældning.
Murstenene er jordfarvede og vinduerne er sorte træ-alu med sprosser. Der er gesims i gavle og facader samt arkitekttagrender. Stilen er gennemført – enkel og smuk. Huset har en frontspids – hvor flunkerne er beklædt med zink og derudover er i alt isat fire VELUX tagvinduer.
Huset indeholder hall, bryggers, badeværelse, et skønt køkken-alrum, en hyggelig stue og kontor i stueplan. På første sal er der tre gode værelser og et indbydende badeværelse.
Indretningen er moderne med lyst asketræsgulv, mørke klinker, hvide vægge, hvidpigmenterede trælofter og glatte døre. Der er badekar på det store badeværelse, cisternerne er skjulte og i begge brusekabiner er der indmurede hylder. Hall’en og alrummet er forbundet via en glasdør med tre glasfelter samt sideparti og overparti. Her strømmer masser af lys igennem. Der er skydedør til bryggerset, således hall’en og bryggerset flyder sammen i et.
En god detalje er trappen, som er en halvsvingstrappe med depot under, så funktionalitet prioriteres samtidig med at trappeforbindelsen er lys og åben. Der er lavet en hylde ved repos i hele trappens bredde – det skaber en følelse af luft.
- KFS Skagen
- Boligareal 118 m²
- Varmeforsyningen jordvarme
- Energiforbrug 2.131 kWh
- Energimærkning A2015
- Opførelsesår 2013