Månedens Hus juni 2018
Futura arkitektur med ensidig taghældning
Se alle billeder
Månedens Hus juni 2018
Køkken-alrum med højt til loftet
Se alle billeder
Månedens Hus juni 2018
Stue med højt til loftet
Se alle billeder

Smuk og strømlinet Futura arkitektur

Dette månedens hus er tegnet med symmetri og rene linjer. Huset er veldisponeret og med ensidig taghældning, og det er indrettet minimalistisk og lyst med øje for de lækre detaljer.

Huset er et KFS Futura på 191 m2 med tilhørende vognly og redskabsrum på i alt 57,5 m2. Huset er opført i lyse mursten, som danner en fin kontrast til de sorte træ-alu vinduesrammer og døre.

Du træder ind i en indbydende og lys hall, hvorfra der er adgang til husets bryggers med masser af opbevaringsplads, to gode børneværelser, et skønt badeværelse og et hyggeligt kontor.

Mellem hall’en og køkken-alrummet er der valgt en glasdør med glasside- og overparti, hvilket er med til at fordele dagslyset fra de primære opholdsrum til hall’en, som samtidig også har fået installeret et VELUX ovenlysvindue – dagslyset har altså været en høj prioritet.

Husets hjerte er køkken-alrummet og stuen – her har du lyst til at opholde dig i længere tid. Der er valgt et lyst, luftigt og lækkert køkken, hvor der er plads til, at familien kan samles om madlavningen. Med adgang fra køkkenet er der ydermere et funktionelt og rummeligt viktualierum. Fra køkkenet er der kig til spisepladsen og ud til den skønne terrasse, der er adgang til gennem skydedøren.

Køkken-alrum og stue er lettere opdelt af en af husets fine detaljer; pejsen. Den er indbygget og har kig til begge sider, hvilket gør, at lige meget hvor du opholder dig, kan du nyde synet og varmen fra den smukke pejs.

Fra stuen kommer du til en mindre gang, som har adgang til voksenafdelingen, som indeholder et lille depotrum, et stort og rummeligt badeværelse med en muret hylde i brusenichen, som er en praktisk og smuk opbevaringsløsning til diverse badartikler og et soveværelse med walk-in.

Huset er opført med hvide gipslofter, som giver en fantastisk akustik, lyse klinker og trægulve. Familien har ligeledes sans for den stillige og hyggelige indretning, hvor planter tilfører huset liv.

Husfakta
  • KFS Futura
  • Boligareal 191 m2
  • Vognly og redskabsrum 57,5 m2
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimæssig ydeevne 3.399,80 kWh
  • Energimærkning A2015
  • Opførelsesår 2017

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.