Klassisk Skagen arkitektur
Dette månedens hus er et 1 ½ plans hus med murede gavle, 45 graders taghældning, gesims og overmuring over vinduer og døre.
Huset er et KFS Skagen på 105 m² i grundplan og 79 m² på første sal. Skagenshusets klassiske arkitektur har, med et lyst og enkelt materialevalg, fået et moderne udtryk, hvor skagenshus-stilens symmetriske linjer er bevaret.
Valget af jordfarvede mursten giver god kontrast til de mørke betontagsten og antracitfarvede vinduer, hvilket giver et nutidigt udtryk. Bemærk vognlyet der er opført i samme stil som huset. Her ses også, at det er et hus, hvor der er kræset for detaljerne og det samlede udtryk.
Huset indeholder hall, bryggers, køkken-alrum, stue, to badeværelser, viktualierum, gang, kontor og værelser. I husets hall er der skabt en niche, der giver den perfekte afskærmede plads til det overtøj og fodtøj, der bliver brugt jævnligt. Der er ligeledes adgang til et funktionelt og rummeligt bryggers, som det er muligt at lukke af til, når familiens gæster bydes velkommen. Husets værelser har en god størrelse, og soveværelset er suppleret med et stort walk-in closet.
Huset har en god og funktionel indretning, hvor der er plads til, at hele familien kan samles i køkken-alrummet. Dette udgør husets hjerte, som indbyder til samvær og hyggelige stunder. Der er åbnet op fra køkken-alrum til første sal med en pæn kvartsvingstrappe, hvilket giver et fantastisk lysindfald og ikke mindst en god udsigt, da huset tilmed er placeret på en naturgrund. Dagslys og rummelighed er dermed prioriteret højt, både i stueplan og på første sal. Sidstnævnte gør, at familien kan føle sig samlet, selvom de opholder sig på hver sit plan.
Indvendigt er materialevalget moderne og gennemgående med hvidt inventar, mørkegrå overflader og lyst Haro laminatgulv i store dele af huset. Valget af Troldtekt lofter sikrer god akustik, hvilket er specielt vigtigt i det store køkken-alrum med højt til loftet.
De skrå lofter på første salen tilfører huset en hyggelig og charmerende stemning, og indbyder til familiært samvær. På trods af, at stuen ikke er disponeret med flest kvadratmeter, giver de åbne flader en rummelig fornemmelse. Terrassedøren på første sal er afskærmet med en glasplade, der giver sikkerhed, men samtidig gør, at familien kan åbne op og få den friske luft og skønne natur ind i hjemmet.
- KFS Skagen
- Boligareal 105 m² + 79 m²
- Vognly m. redskabsrum 50 m²
- Varmeforsyning jordvarme
- Energimæssig ydeevne 5.391,20 kWh
- Energimærkning A2015
- Opførelsesår 2015
Alle vores huse designes individuelt til den aktuelle grund, og til den eller de mennesker der skal bo og leve i huset. Her får du indblik i alle detaljer, rumfornemmelser og materialesammensætning.