Månedens Hus juli 2018
Grundmuret villa på naturgrund
Se alle billeder
Månedens Hus juli 2018
Peter og Susanne byggede på en stor naturgrund
Se alle billeder
Månedens Hus juli 2018
Grundmuret med listelofter
Se alle billeder

Grundmuret square arkitektur med listelofter og ovenlys

Dette månedens hus er unikt og indbydende. De forskudte vinduer giver et legende udtryk og materialevalget er tilpasset den smukke naturgrund.

Huset er et KFS Square på 221,5 m2 med tilhørende vognly på 48 m2, hvoraf cirka 15 m2 er udnyttet til redskabsrum. Derudover er der etableret en overdækket terrasse på cirka 40 m2. Huset er designet helt individuelt og byder på det mest gedigne materialevalg og iøjnefaldende indretningsløsninger.

Valget af lyse mursten, med en varm undertone, står rigtig godt til de bronzefarvede vinduesrammer, inddækningen i brun zink og fordøren i okkerfarve.

Dagslyset er ligeledes prioriteret højt. Der er valgt ovenlysvinduer i de rum, hvor lyset har svært ved at komme ind. Derudover giver vinduernes forskellige placering i husfacaden en smuk lyseffekt, samtidig med at de mindste i familien også kan se ud.

Materialevalget er gennemtænkt og smukt, og der er skabt et sammenhængende udtryk i hele boligen. Der er de fineste, svævende listelofter i hall, gang, kontor, køkken-alrum, stue og walk-in, hvor der i de resterende rum er hvide gipslofter. Der er tilmed valgt en smuk grå klinke med struktur samt lækre, lyse trægulve. Der er tænkt over alle detaljer – både i forbindelse med opførelsen af huset og i den efterfølgende indretning.

Den rummelige hall byder dig velkommen indenfor. Ligefrem for hall’en er der trin ned til det sænkede køkken-alrum og stue – det giver en større loftshøjde i de primære opholdsrum. Placeringen af køkkenet i midten giver en god rumopdeling og bidrager til den hyggelige og åbne stemning, du finder i huset. Der er samtidig blevet plads til et viktualierum med adgang fra køkkenet, hvilket giver god mulighed for ekstra opbevaring.

Kvadratmeterne er veldisponeret og der er blevet plads til et funktionelt bryggers, en værelsesafdeling med et velindrettet badeværelse og tre gode værelser. Gangareal med integreret arbejdsplads i den ene ende af huset, hvilket gør, at man ikke behøves at afsætte plads til et decideret kontor. Voksenafdelingen indeholder et walk-in med adgang til et godt soveværelse og et rummeligt og lækkert badeværelse med det lækreste materialevalg og et nedsænket badekar.

Husfakta
  • KFS Square
  • Boligareal 221,5 m2
  • Vognly på 48 m2, heraf 15 m2 redskabsrum
  • Overdækket terrasse 39,6 m2
  • Mursten Petersen Tegl D71 med funktionsmørtel i Hvid B6 med hvid cement
  • Murkrone i zink, farve Pigmento brun
  • Bagmure og skillevægge er murende og filtsede
  • Velfac 200 Energy vinduer
  • VELUX ovenlysvinduer
  • "Svævende" listeloft i hall, gang, kontor, køkken-alrum, stue og walk-in
  • Gipslofter i resterende rum
  • Klinker på gulv Marezzi mystone Pietra di Vals Grigio rt. Mat, 30x120 cm. Fugefarve grå fra Lip.
  • Trægulve Wiking Douglas lud, hvidolieret.
  • Køkken, bad og øvrig inventar fra Invita
  • Varme- og ventilationanlæg Nilan Compact P geo6 jordvarmepumpe - kombineret jordvarme- og ventilationsanlæg
  • Opførelsesår 2016

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.