Stilren og indbydende square arkitektur
Huset er et KFS Square på 178 m2 med tilhørende garage på 57 m2. En smuk detalje er overdækningen mellem garage og hovedindgang, som er lodret beklædt med smukke træprofiler. Denne overdækning går igen, på modsatte side af huset, ved den overdækkede terrasse, som holdes af firkantede stålsøjler, som er i tråd med husets øvrige design.
Husets kvadratmeter er udnyttet til fulde med en god og funktionel grundplan. En meget lys og rummelig hall byder os velkommen indenfor. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers, tre gode værelser og et funktionelt badeværelse.
Dagslyset har været en høj prioritet. Der er placeret ovenlysvindue fra VELUX i hall’en. Døren mellem hall’en og alrummet er med glasparti, hvilket giver gode lyslinjer gennem huset. Der er flere steder valgt højtsiddende vinduer, og de store vinduespartier giver samtidig en god forbindelse til det skønne udemiljø.
I husets primære opholdsrum er der valgt smukke klinker med en varm undertone og nuanceforskelle, som giver et skønt spil. Lofterne i træbeton giver en god akutstik og gør det rart at opholde sig i rummene.
Køkken-alrummet og stuen udgør husets centrum, hvor der er plads til hyggelige sammenkomster.
Med placeringen af køkkenet og opdelingen, med den smukke teglstensvæg og smedejernspartiet, mellem alrum og stue, er der skabt fine zoner, der understreger hvert sit funktionelle område. En smart løsning er adgangen til viktualierummet gennem et af køkkenskabene.
I alrummet er der flere lækre detaljer. Blandt andet kan nævnes; den frithængende biopejs, som tilfører hygge og varme til rummet, LED-skinnen ved teglstensvæggen og wood’n’cube bænken, som er produceret af KFS Boligbyg.
Sidst, men ikke mindst, er der fra stuen adgang til husets rummelige voksenafdeling, som indeholder et rummeligt walk-in closet, et lækkert soveværelse og eget badeværelse.
- KFS Square
- Boligareal 178 m²
- Garage 57 m²
- Overdækket areal 9,6 + 18,1 m²
- Mursten Laika fra Strøjer Tegl
- Facadebeklædning partier med lodret træbeklædning
- Lofter i træbeton - ultrafin, hvid
- Ovenlysvinduer i hall - VELUX 90x90 cm
- Gulv Emil on Square Cemento 60x60 cm
- Varmeforsyningen fjernvarme
- Energimæssig ydeevne 3.773,60 kWh
- Energiklasse A2015
- Opførelsesår 2017
Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset.
Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.
Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum.
Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.