Udvalgt hus
August 2012

Spændende og smuk Futura arkitektur

Dette månedens hus har fokus på livet både indenfor og udenfor. Udenfor er der en stor overdækket terrasse med murede søjler, som skaber et let og sammenhængende udtryk til den resterende bolig.

Huset er et KFS Futura på 144 m² med en integreret garage på 48,5 m². Garagen er fuldisoleret og de to porte styres via fjernbetjening. Den direkte adgang til husets bryggers gør, at garagen kan benyttes som en del af huset, hvor der er plads til opbevaring, fodtøj, overtøj og sportsudstyr.

Man træder ind i en rummelig hall, der fordeler til bryggers, badeværelse med brusekabine og køkken-alrum. Hall’en rummer en skabsvæg og har en garderobeniche, således der er plads til både gæster og i dagligdagen. I køkken-alrummet er der adgang til tre gode værelser og til stuen. Fra stuen er der adgang til voksenafdelingen med soveværelse, walk-through garderobe og stort badeværelse.

En indbygget gaspejs markerer overgangen fra alrum til stue. Pejsen kan ses fra begge sider og skaber hygge, varme og stemning – blot ved brug af fjernbetjening. Bygningen er opført med ensidig taghældning. Der er ingen udhæng og deraf minimal vedligeholdelse. Vinduerne er træ-alu og der er arkitekttagrender. Den overdækkede terrasse på 14,5 m² er placeret ud for stuen. Her er havemøblerne placeret så udesæsonen forlænges til også de sene aftentimer, når duggen falder. Der er forberedt for udekøkken med gasfremførsel og el.

Materialevalget er enkelt og lyst. Der er højt til loftet, hvide vægge og inventar i hvid og antracit. Rå murstensvægge i varm jordfarve bryder med de rene linjer inde i huset og understreger gaspejsens hyggestemning.

Trægulvene er i asketræ, klinkerne er antracitfarvede i 30 x 60 cm. Der er gipslofter med akustikfelter. Store vinduesarealer trækker meget lys ind i boligen og den ensidige taghældning gør, at der via smalle, højtsiddende vinduer strømmer et indirekte og behageligt lys ind i de primære fællesrum, nemlig køkken-alrum og stue.

Af gode detaljer kan også nævnes det ene værelse, som på grund af kontorfunktionen kun er adskilt mod alrummet med en halvmur i rå mursten, og postkassemuren mod vejen som skaber helhed i bebyggelsen og som samtidig fungerer som skjuler for skraldespandene.

Husfakta
  • KFS Futura
  • Boligareal 144 m²
  • Garage 48,5 m²
  • Overdækket terrasse 14,5 m²
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimæssig ydeevne 8.136 Kwh
  • Energimærkning A2
  • Opførelsesår 2012

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.