Lækker og rummelig Gable arkitektur
Huset er et KFS Gable på 177 m² med tilhørende dobbelt garage på 56 m². Det sorte tag og vinduesrammer står i skarp kontrast til de brunlige mursten, som giver et smukt, samlet udtryk. Indvendigt er der blandt andet valgt lysegrå klinker og hvide lofter fra Troldtekt, som skaber en god akustik.
Der er et spændende lysindfald, hvor de skrå lofter understøtter rummeligheden i husets køkken-alrum. Huset har mange vinduer til gulv og terrassedøre, der giver mulighed for at etablere terrassekroge og nyde sommerdagene, der er i sigte.
Huset indeholder en hall med adgang til et velindrettet bryggers, hvorfra der er direkte adgang til en stor dobbeltgarage, som i hverdagen kan fungere som en del af boligen. Samtidig er der adgang til to værelser og et badeværelse, der med fordel kan anvendes som børne- eller teenageafdeling. Den rummelige hall fungerer således som både entré og fordelingsgang, hvilket giver god plads til at byde gæster velkommen.
Huset er skabt til at huse mange mennesker. Husets hjerte udgøres af det skønne køkken-alrum, hvor der er højt til loftet og plads til mange gæster omkring spisebordet. Familien kan samles om madlavningen, hvor der er plads til lektie- eller avislæsning ved køkkenøen.
Fra køkken-alrummet er der adgang til endnu et værelse, som er ideelt til kontor, og stuen. I stuen er der lavere til loftet, hvilket skaber den hyggelige stemning, som mange ønsker i sin stue. Den indbyder dermed til afslapning og nærvær.
Fra stuen ligger forældreafdelingen som rummer et skønt soveværelse med udgang til terrasse og et stort og rummeligt walk-in closet med luksuriøst inventar. I forlængelse af dette er et stort og lækkert badeværelse placeret. Her er der alt, der skal til for at skabe velvære og selvforkælelse. Du kan starte med at lægge dig i badekaret efter en lang arbejdsdag.
- KFS Gable
- Boligareal 177 m²
- Dobbelt garage 56 m²
- Varmeforsyningen fjernvarme
- Energimæssig ydeevne 6.141,90 kWh
- Energimærkning A2015
- Opførelsesår 2018
Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum.
Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.
Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset.
Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.