Månedens hus marts 2019
KFS Futura hus på 203 m2
Se alle billeder

Smuk og rummelig Futura arkitektur

I dette månedens hus er der taget smukke materialevalg, der giver huset stemning og kant. Den ensidige taghældning giver skrå lofter i hele huset, som skaber en skøn rumfornemmelse.

Huset er et KFS Futura på 203 m2 med et tilhørende dobbelt vognly på 69 m2 hvoraf cirka 13 m2 er udnyttet til et praktisk redskabsrum. Husets kvadratmeter er veludnyttede med plads til hele familien.

En lys og rummelig gang, med direkte adgang fra vognlyet, byder os velkommen indenfor. Overfor hovedindgangen er der prioriteret et stort og rummeligt bryggers. I forlængelse heraf er husets viktualierum, som man bare næsten aldrig kan undvære.

Fra gangen ledes du videre hen i husets hjerte, som er køkken-alrummet, hvor det fineste dagslys får frit spil gennem de store vinduer ført til gulv. Familien har foretaget et lidt modigt materialevalg, når det gælder farven på køkkenet. Det mørke køkken er utroligt smuk, og giver en god kontrast til de ellers lyse vægge. Hertil står de sorte vinduesrammer også helt fantastisk.

Fra køkken-alrummet føres du videre ind i stuen, som igen har et skønt lysindfald. Stuen er rummelig og kan huse mange gæster. Fra stuen er der adgang til en dejlig stor, kombineret træ og sten terrasse, der giver et godt spil til havemiljøet.

Voksenafdelingen ligger i forbindelse med stuen, og rummer et skønt soveværelse, et lækkert walk-in og et rummeligt badeværelse. Bemærk badeværelsesmøblementet som går igen fra køkkenet, og som står fantastisk til den valgte klinke.

I den anden ende af huset finder du husets værelsesafdeling, som indeholder et lækkert multirum, som har fået monteret et VELUX ovenlysvindue, som giver det fineste, indirekte lysindfald. Et multirum er ekstra luksuriøse kvadratmeter, som ofte bliver familiens favoritrum.

Udover multirummet huser denne afdeling to gode værelser, et kontor og et skønt badeværelse. Det vil sige, den perfekte børne- og teenageafdeling.

Inddækningen i naturzink står godt til den smukke sten fra Strøjer Tegl, som har masser af struktur og variation i farven. Den ensidige taghældning giver en god rumfornemmelse, da loftshøjden varierer fra cirka 2,3 meter til hele 3,5 meter.

Husfakta
  • KFS Futura
  • Boligareal 203 m²
  • Vognly 69 m² - heraf redskabsrum på 13,3 m²
  • Tegl Randers Tegl Corona B 544
  • Sålbænke i naturskifer
  • 1 x VELUX ovenlysvindue 90x90
  • Loft træbeton - ultra fin, hvid
  • Klinker på gulv: M3 - 152778 30x60 cm fra Bygma
  • Klinker i brusenicher: M3 - 152778 30x60 cm fra Bygma
  • Gran Via Tritty 100 fra Haro. Art nr. Eg Veneto Crema 535269
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energiklasse A2015
  • Opførelsesår 2017

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.