November 2025

Husfakta

  • Mursten: Mocca Nova, Strøjer Tegl

  • Vinduer: Krone Vinduer

  • Udv. træ: Embla fyr, Thermowood

  • Lofter: Troldtekt ultrafin, hvid

  • Gulv: PU-gulv

  • Indv. Døre: Stable, Swedoor

  • Vægfarve: Jotun 1759, lys råhvid

  • Inventar: Svane

  • Toiletter: Duravit Starck 3

  • Afløb: Unidrain

I denne gennemførte arkitekttegnede villa går praktik, materialekvalitet og æstetik hånd i hånd. Her er skabt ro for øjet med gennemgående ensartede gulv- og vægoverflader, der bidrager til et særdeles elegant helhedsudtryk. En bolig der emmer af, at her er rart at være.

Ved indkørslen til boligen bliver man mødt af et stort rundt vindue, der bryder den stringente arkitektur og tilfører huset et unikt og karakterfuldt udtryk. Det skaber en æstetisk blød kontrast til den strømlinede arkitektoniske profil med de rødbrune teglsten fra Strøjer Tegl, det flade tag med sortmalet udhæng og de store vinduespartier mod havesiden.

Ved havesiden er en stor træterrasse, hvorfra udelivet kan nydes. Terrassen er inddelt i zoner, der inviterer til forskellige aktiviteter. Under den overdækkede del kan familien slappe af i de bløde loungemøbler, mens regnen siler ned. Træbeklædningen bidrager smukt til helhedsindtrykket. Forskydningen mellem husdelene giver plads til at skabe små lommer af privatliv i det nye villakvarter.  

Huset udfolder sig indvendigt på 210 kvadratmeter med integreret dobbeltgarage. Det første møde er entréen, som er gjort indbydende og rummelig med lyse toner og et sansevindue, hvor det er muligt at sætte sig for at tage skoene på. Det er tydeligt, at familien har brugt tid på at gennemtænke indretningen. De har formået at skabe et hjem, hvor praktik og æstetik går hånd i hånd.

Fra entréen breder fordelingsgangen sig på begge sider. PU-gulvet er gennemgående i hele boligen, hvilket skaber en stor ro for øjet, og giver indretningen lov til at fylde på en æstetisk fin måde. Det ensartede gulv giver en følelse af, at her er rart at opholde sig. Valget om en anden basisfarve end hvid på væggene gør ligeledes en stor forskel, der samler rummene og indretningen på en mere omfavnende måde.  

Følger man fordelingsgangen rundt mod højre er husets rummelige bryggers, ene badeværelse og soveværelse placeret. Det store badeværelse emmer af spa og velvære. Her er gulvfliserne ført rundt i hele rummet, så væggene ligeledes er indhyllet i den mørke gråblå flise med en særlig smuk tekstur. Her er dobbeltbruseniche og et smukt badekar med indbygningsarmaturer. Shampoohylden og cisterneafdækningen er muret i rummets fulde bredde, hvilket giver et strømlinet og helstøbt udtryk. Det olierede egetræ i badeværelsesmøblementet og messingarmaturerne bidrager med varme og glød. I soveværelset er garderoben afskærmet med samme gardinkvalitet som det store vindue, hvilket samler rummet og skaber en særlig eksklusiv hotelstemning.  

Rundt om hjørnet kommer boligens særlige leverum, køkken-alrummet. Herfra er der adgang til træterrassen gennem de store skydedørspartier i egetræ. Køkkenøen i egetræ adskiller sig fra skabsvæggene i mørk beige. Kaffenichen i egetræ, bordpladen i natursten og messingdetaljerne samler køkkenet til en særlig æstetisk enhed. I køkkenet er der ligeledes blevet plads til et dobbelt vinkøleskab og en siddeniche i vinduet med udsigt til det grønne fællesareal.  

Fra køkkenet er der adgang til en særskilt stue, som er placeret i den bagerste del af boligen. Her er skabt en hyggelig atmosfære med gode sidemøbler, der inviterer til ro og afslapning.

I den anden ende af boligen er kontor, værelser og husets andet badeværelse placeret. Det ene værelse opfylder enhver teenagepiges drøm. Et hemmeligt walk-in bag skydedørslåger med plads til garderoben og et bord at gøre sig klar ved. På badeværelset går fliserne fra det store badeværelse igen og alt i alt, er der skabt en vellykket æstetisk sammenhæng, hvor der er kræset ekstra meget for detaljerne, gennem hele huset.

For os handler det om at skabe et hjem designet til den enkle familie, hvor den hverdag de ønsker sig, får de bedste forudsætninger for at udfolde sig. Her på hjemmesiden kan du gå på opdagelse i tidligere Månedens huse.

Fakta om huset:

  • Bolig: 210 kvadratmeter

  • Garage: 66 kvadratmeter

  • Overdækket: 25 kvadratmeter

Eksteriør galleri

Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset. Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.

Interiør galleri

Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum. Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2024 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2024 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2024 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2024 KFS Boligbyg A/S