September 2026

Husfakta


Bolig: 175 m²
Garage: 54 m²
Mursten: EW 2166 Sisteron, Egernsund 
Vinduer: Velfac 200E
Lofter: Troldtekt, ultrafin hvid
Gulve: Novego Classic Natural Oak
Klinker: Soapstone Ivory
Indv. Døre: Stable, Swedoor
Inventar:
Sag: 

Denne månedens hus på 175 m² er resultatet af en bygherreproces, hvor det familiære blev vægtet højt. Følelsen af en varm velkomst rammer allerede i entréen, hvor der er privatliv og adgang til den resterende bolig. Planløsningen er gennemtænkt og med udgangspunkt i familiens aktive hverdag. 

Arkitekturen er en kombination af valmede gavle og to murede gavle med 25 graders taghældning. Det giver et klassisk, arkitektonisk udtryk med et moderne afsæt. Materialevalget, både udvendigt og indvendigt, harmonerer og skaber en æstetisk helhed. 

Familien har efter indflytning etableret en stor terrasse, hvor der er blevet plads til et lækkert spabad og bløde havemøbler med direkte udgang fra spisepladsen indenfor. 

I entréen er der god plads til at byde gæster velkommen indenfor. Entréen fortsætter ligefrem i en fordelingsgang, der giver adgang til to gode værelser, et badeværelse og bryggerset. Fra bryggerset er der ligeledes adgang til et af husets højdepunkter; garagen. 

Familien har prioriteret en stor og rummelig garage, der kan samle familien om deres fritidsinteresser. Her er der kombineret træningsrum, loungeområde og opbevaring, hvilket giver gode ekstra kvadratmeter, som ikke kun er til for familiens biler. 

Fordelingsgangen fører ligeledes til husets naturlige samlingspunkt, som er køkken-alrummet, der indbyder til samvær. Bag køkken-alrummet har familien fået plads til et lille viktualierum. Fra køkken-alrummet er der adgang til en hyggelig stue, som familien fik separeret fra køkken-alrummet, så der opstod et område for sig, hvor der er plads til at nyde rolige stunder. 

Fra stuen er der adgang til voksenafdelingen. Her var det vigtigt for parret, at soveværelset ikke blev placeret i direkte forbindelse med stuen. Derfor opstod idéen om den lille fordelingsgang bag det smukke newyorkerparti. Her udvidede de pladsen, så der kunne blive plads til et lille kontor foran vinduet med adgang til badeværelse og soveværelse til hver sin side. I åben forbindelse med soveværelset er der ligeledes lavet et rummeligt walk-in. 

Bag spisepladsen er der ydermere blevet plads til et ekstra værelse bag det elegante newyorkerparti. Dette rum bruger familien som kombineret spillerum og gæsteværelse. Et hyggeligt hjem med gennemtænkte kvadratmeter og fine inventarløsninger er altså blevet skabt i tæt samarbejde med bygherre, hvor familiens hverdag med arbejde og fritidsinteresser har været omdrejningspunktet. 

Eksteriør galleri

Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset. Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.

Interiør galleri

Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum. Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.

Udvalgte huse

Bliv inspireret af arkitekturer, indretning og valg af materialer til dit drømmehus. Alle huse er bygget af KFS.

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S