Tips til badeværelset, der giver dig plads til velvære
Det er i sidste ende vores mentale sundhed, der er med til at give os overskud til alt det andet. Derfor bør en pause fra en travl hverdag prioriteres.
Tænk lidt ekstra over indretningen af dit badeværelse
Badeværelset er et fremragende bud på et rum, hvor muligheden for at lukke døren bag dig og få en tiltrængt pause fra hverdagens stress og jag, er en realitet. Så hvorfor ikke tænke lidt ekstra over indretningen af badeværelset? Vi finder sammen med dig ud af, hvordan indretningen af dit badeværelse skal være, for at den fungerer for netop dig eller din familie.
Giv badeværelset en velvære-funktion
I de fleste huse, som vi bygger, giver vi badeværelset plads. Plads til at sætte fokus på det måske vigtigste gøremål i hverdagen – nemlig velvære. Det er tiden under bruseren eller i badekaret, der giver plads til at tænke over alt og ingenting. Det er her, du har tid til at pleje dig selv. Skønne og behagelige omgivelser er et must til at komme nemmere ned i gear. Til at koble af i en ellers hektisk hverdag.
Vi hjælper dig med at gøre badeværelset til et rart og indbydende rum, allerede når dit hus er på tegnebrættet. Vi kommer ikke uden om funktionaliteten. Badeværelset skal fungere i en travl hverdag. Derfor er det blandt andet praktisk at tænke opbevaringsløsninger ind fra start. Brug eksempelvis de uudnyttede vægge til indbyggede hylder som en smuk detalje. Det giver ligeledes plads til afsætning af badeværelsesartikler.
Skab et roligt badeværelsesmiljø
Når dit hus står færdigt, er det din tur til at sætte fokus på badeværelset. Det er det rum, som skal danne rammerne om forkælelse og ”mig-tid” og en lille flugt fra hverdagens praktikaliteter.
Skab et roligt badeværelsesmiljø ved at have øje for detaljerne. Tilfør badeværelset noget sjæl med lækre håndklæder, en bakke til dine yndlingsprodukter og småinteriør – gerne i en kontrastfyldt farve til det resterende rum. Det er med til at skabe en god balance. Det kan dog give et rodet indtryk med for mange badeværelsesartikler fremme. Giv derfor badeværelset et let udtryk ved at udvælge få elementer, du gerne vil have til at stå fremme.
Der er med tiden blevet sat fokus på, at møbler, lamper og småinteriør skal være en del af badeværelset. Tidligere var det forbeholdt stuen. Disse elementer, sammen med flere farver, skaber teksturer, råmaterialer og kvadratmeter og et rum, hvor man har lyst til at opholde sig i længere tid end førhen – et rum skabt til velvære.