Fællesrummet i huset

De fleste danskere bygger i dag et stort køkken-alrum og en mere eller mindre separeret stue. Størrelsen på rummene varierer, men en fællesnævner er, at mange familier ønsker plads til at samle mange mennesker i deres køkken-alrum.

Skab flere forskellige zoner

Men et stort rum kan være svært at gøre hyggeligt i hverdagen, og der kan lige pludselig være mange kvadratmeter, som vi, i hverdagen, ikke får udnyttet optimalt. Det synes vi, er rigtig ærgerligt. Derfor arbejder vi med at skabe zoner i de store fællesrum.

Eksempler

• En hyggezone i køkkenområdet, med barstole til køkkenøen eller ved en selvstændig bar
• Et nærkontor eller lektiecafe, hvor det er ideelt at sidde med Ipad eller PC
• Et lille spisebord, som der fandtes i spisekøkkenerne førhen, hvor hverdagsmåltider nydes mere intimt.
• Et afslapningsområde, der er koblet på alrummet. En lounge med skønne loungemøbler, hvor ungerne kan smide sig, gæsterne kan drikke vin og vi kan slappe af med en bog, nyde eftermiddagskaffe eller noget helt andet. Det er også her gæsterne smutter hen, når de ikke går i stuen, efter en god middag ved spisebordet.
• En muret bænk, i et vinduesparti, hvor det er muligt at nyde solens varme stråler eksempelvis en kold vinterdag. Selvfølgelig med strømstik, så den også kan bruges til boghjørne og arbejdsstation.

Prioritér stuen

I stuerne arbejder vi ofte med at skabe flest mulige siddepladser, da de fleste i dag prioriterer pladsen i køkken-alrummet og i mindre grad stuen. I hverdagen er det virkelig funktionelt, men det kan også være rart at kunne udnytte stuen. Eksempelvis når der er inviteret gæster over, børnene har venner på besøg, eller der skal afholdes juleaften. Derfor giver det mening at skabe zoner i stuen, så der både er plads til hverdagslivet i én zone og en eller to andre zoner, som kan kombineres med hverdagszonen, således der er plads til mange mennesker, når behovet opstår.

Det kan eksempelvis gøres med en træbænk, der i hverdagen står i et vinduesparti, og fungerer som afsats til et nydeligt stilleben, hvor der er placeret lidt nips, lamper og blade. Når behovet opstår, kan denne zone udvides og bruges som siddepladser. Et andet eksempel er en stue, hvor der laves flere sofaområder, der vender hver sin vej. Det kan være, at den ene sofa peger mod brændeovnen, hvor den anden peger med fjernsynet, og således kan man i hverdagen få fornemmelsen af et mindre, men hyggeligt og indbydende område, samtidig med, at vi selv kan vælge, hvilken funktion eller zone vi vil være en del af i den pågældende situation. Når der så er mange gæster, kan man flytte sofaerne omkring, således der er fokus på de sociale relationer og plads til, at alle kan tale med alle.

Udvid køkken-alrum og stuens funktion

Andre gange udvider vi vores køkken-alrum, eller etablerer et område mellem stuen og køkken-alrum. Her den anden dag tegnede vi eksempelvis et orangeri, som bliver til et rum i forbindelse med alrummet. Rummet er ikke aflukket, men adskilles af en lille halvmur og en anden type gulv; teglstensgulv, rå murstensvægge og vinduespartier med brystning. En lille oase af natur i huset, hvor appelsintræer og planter vokser godt. Der opføres en integreret bænk med faste puder og ryghynde, således det bliver et skønt sted at opholde sig. Det helt specielle ved et orangeri, er de store glaspartier, som gør at vi forlænger udesæsonen. Her føles det som at være midt i haven – på alle tider af året.

Vi har også tidligere tegnet en bred gang mellem køkken-alrum og stue, hvor familien efterfølgende har udtrykt, at de bruger den rigtig meget. Der er skabt en ekstra opholdszone mellem de to store fællesrum, som ungerne er vilde med. Vores råd er derfor at tænke forskellige zoner ind under byggeprocessen, således huset fungerer optimalt.

Fotograf: Paul Skovbakke