Juli 2022
Husfakta
Bolig: 175,1 m²
Vognly inkl.skur: 49,2 m²
Overdækket: 6,6 m²
Mursten: W108 Bark, Wienerberger
Vinduer: Velfac 200 Energy
Ovenlys: 2 stk. 90x90 cm, Velux
Loft: Troldtekt
Klinker: Odin Taupe, Mosaikhjørnet
Gulv: Gran Via Tritty 100, Haro
Inventar:
Toiletter: ME by Starck, Duravit
Sag: 1331
“Allerede i løbet af første samtale havde hun skitseret vores drømmehjem”
Hvem bor i hjemmet?
Natasja (34), Martin (35) og hunden Marley.
Hvad var jeres ønsker og drømme for huset?
Vi har længe gerne ville bygge vores eget – og få et hus der var designet til os og vores behov. Vi havde en masse ideer, men kunne ikke rigtig få det til at passe sammen i en plantegning. Vi havde bl.a. et ønske om at få integreret en lounge i forbindelse med køkken-alrummet, da vi har rejst meget i USA, hvor vi er blevet inspireret til dette. Vi fremlagde alle vores ideer for Ditte (direktør KFS Boligbyg) og allerede i løbet af første samtale havde hun skitseret vores drømmehjem.
Hvordan oplevede I designprocessen med jeres byggerådgiver og arkitekt?
Vi havde et rigtig godt samarbejde med vores arkitekt Mike, som var god til at få integreret de yderligere ideer vi kom med. Den endelige plantegning afveg dog i det store hele ikke meget fra den tegning, som Ditte skitserede til det første møde.
Opfylder huset de indledende drømme I havde?
Vi er meget glade for huset og det lever helt bestemt op til alle vores forventninger og ønsker – det er det helt perfekte hjem for os. Vi synes, at vi har fået lavet nogle gode tilvalg, som gør huset unikt for os og føles som et hyggeligt hjem i dagligdagen.
Eksteriør galleri
Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset. Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.
Interiør galleri
Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum. Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.
Udvalgte huse
Bliv inspireret af arkitekturer, indretning og valg af materialer til dit drømmehus. Alle huse er bygget af KFS.



































