April 2026

Grundplan

Husfakta

  • Bolig: 220 m²

  • Kælder: 130 m²

  • Garage: 45 m²

  • Mursten: Vandskuret

  • Vinduer: Velfac

  • Ovenlys: Velux

  • Lofter: Gips

  • Klinker: Finkløvet skifer

  • Gulv: Egetræ

  • Inventar: Invita Aalborg

  • Armaturer: Vola

Eksteriør galleri

Alle vores huse designes individuelt til byggegrunden og til de mennesker, der skal bo og leve i huset. Her får du inspiration til arkitekturvalg, facader, vinduer, havemiljø og udendørs materialevalg.

Interiør galleri

Der er lagt meget energi i at opnå den ønskede følelse og stemning indenfor i hvert enkelt rum. Lad dig inspirere af rumfornemmelser, materialevalg og de unikke detaljer der er valgt til dette hjem.

Huset her er opført i 2011 og har været med som Månedens hus før, men eftersom familien har udvidet med tre børn, og hverdagen samt tiden har ændret sig, er indretningen også fulgt med. Vi synes derfor, det fortjener en deling mere, da det stadig er et inspirerende hus. Huset er opført på en let skrånende grund, som har givet et enestående, unikt og spændende hus, både når det gælder arkitekturen, udemiljøet og den indre rumlighed.  

Huset er på 220 kvadratmeter plus 130 kvadratmeter kælder og en dobbelt garage. Den let skrånende grund har givet anledning til flere gulvniveauer i huset, hvor gulvniveauet i de dele af huset, hvor der ikke er kælder under, er sænket nogle trin, hvilket giver ekstra loftshøjde og fungerer som en fin adskillelse mellem rummenes funktioner. Det ensretter samtidig arkitekturen set udefra. 

Når du træder indenfor i entréen, er det gennem fordøren, som oprindeligt var malet rød, som det var moderne i 2010’erne. Den sleb familien ned, og frem kom der en smuk egetræsdør. I entréen er garderobeløsningen muret i en varm brun mursten, hvor bagsiden er ført ind i stuen. 

Fra entréen er der adgang til en lang funktionsgang med trin ned til værelsesafdelingen med to gode værelser og tilhørende badeværelse. Der er ligeledes adgang til bryggers og garagen. I funktionsgangen er der kontorplads og indbyggede skabe, hvor i der er en vasketøjsskat ned til vaskerummet i kælderen. 

Gennem det store køkken-alrum er der adgang til viktualierum og endnu en funktionsgang, der fører til familiens forældreafdeling med walk-through, soveværelse med sengegavl lavet af klinker, kontor og badeværelse. Der er ligeledes adgang til en nedsænket stue med udgang til en skøn overdækket terrasse med klinkegulv. 

Materialevalgene er naturlige. Klinkerne inde og ude er finkløvet skifer og trægulvene på værelserne er egetræ. De mørke gulve og de sorte vinduesrammer blødes op af de beigefarvede, vandskurede vægge samt møblerne i træ. 

I kælderen er der foruden vaskerum, motionsrum, multirum med bar og billardbord, lille badeværelse, teknikrum og en stemningsfuld vinkælder. 

Udvalgte huse

Bliv inspireret af arkitekturer, indretning og valg af materialer til dit drømmehus. Alle huse er bygget af KFS.

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S

Telefon 98 37 21 81 – kontakt@kfs-boligbyg.dk – Hagensvej 48, 9530 Støvring – CVR: 76 84 04 15

© 2026 KFS Boligbyg A/S