Indretningstips, der kan forbedre dit hjem
Det er vigtigt at tænke over, hvordan vi indretter vores hjem, både æstetisk og praktisk. Disse indretningstips til stuen er konkrete. De kan bruges til at forbedre indretningen af stuen – og dermed lysten til at opholde sig i stuen.
Få de bedste indretningstips til stuen
Kunsten er at skabe en god balance, hvor der både er hyggeligt og rart at opholde sig, som familie i hverdagen, og sammen med gæster i weekenden. Nedenfor giver vi seks indretningstips til stuen, således du kan fuldende din indretning.
Giv stuen nok kvadratmeter
Vores første indretningstip til stuen er, at du skal vurdere, hvor meget plads du har brug for. Hvis du ønsker at have plads til en stor flydersofa i stuen, bør du sikre dig, at stuen er omkring 24-28 m2. Er din stue større end 30 m2 giver det mulighed for at lave flere opholdszoner.
Stuens placering
Det andet indretningstip er, at du skal overveje stuens placering. Skal den være i åben forbindelse med køkken-alrummet, eller skal stuen lukkes af? Små børn kan godt lide åbenhed, hvor familien er samlet i samme rum, hvor teenagere måske har mere brug for at kunne lukke en dør, når der er gæster på besøg.
Opdel stuen i zoner
Ét stort rum kan være svært at gøre hyggeligt, og der kan lige pludselig være mange kvadratmeter, som vi, i hverdagen, ikke får udnyttet optimalt.
Derfor er vores tredje indretningstip at skabe forskellige zoner i stuen. Det kan være zoner til leg, læsning, kreativitet, fjernsyn og meget andet. Et tip er at placere nogle møbler ud fra væggene, således der skabes denne opdeling.
Luk dagslyet ind i stuen
Det tredje indretningstip er at udnytte dagslyset. Det kan du gøre ved at bryde med traditionerne og i stedet placere din sofa eller en bænk foran dine store vinduer. Det vil skabe hyggelige siddepladser med et godt arbejdslys.
Sørg samtidig for at placere dit fjernsyn så skærmen ikke reflekterer solens stråler. Husk, på sene sommeraftener kan lyset forstyrre billedet, selvom klokken har passeret 19.00.
Stuens vægge
Husk at indrette stuen så den bryder med de fire vægge, da akustikken i rummet er vigtig. For at minimere dårlig rumklang kan du med fordel placere rumdelere, billeder eller tæpper på væggene, som kan absorbere lyden.
Du kan skabe dybde og ro i stuen ved at male en væg i en kontrastfarve. Vælg for eksempel en dyb mørkeblå farve eller en varm grå nuance. Du kan også vælge et fototapet eller en rå murstensvæg.
Møbler og interiør i stuen
Det sidste indretningstip er, ved hjælp af møblerne og interiøret i stuen, at skabe en indbydende og hyggelig stemning. Sørg for at der en rød tråd i indretningen, at møblerne og interiøret passer sammen og vigtigst af alt; passer til din personlige stil.
For at samle indretningen og for at skabe den hyggelige stemning, kan du bruge et stort tæppe til at samle de forskellige zoner, du har i stuen. Du kan også tilføje små puffer, en lækker lænestol, sofaborde i forskellige højder, for at skabe ekstra siddepladser.
Få lidt liv ind i stuen ved hjælp af grønne planter (hvis ikke du har grønne fingre, så har Lene Bjerre nogle naturtro kunstige planter), kunst til væggene og smukt nips (du finder et stort udvalg hos House Doctor og Brødrene Sørensen).
Brug de seks indretningstips til at fuldende din stue
Vi håber, at I, på baggrund af disse indretningstips til stuen, er i stand til at gøre jer nogle overvejelser omkring indretningen af jeres stue. I kan også finde en masse inspiration under månedens huse. Ellers er I meget velkomne til at kontakte vores Interior Team på kontakt@kfs-boligbyg.dk.