17. februar 2017
Guide til funkishuse

Opfør et spændende funkishus

Inden du tager stilling til, hvordan dit funkishus skal se ud, guider vi dig igennem de forskellige typer af funkishuse og fordelene ved dem.

Funkis betyder funktion, og kommer af ordet funktionalisme, der betegner udviklingen i arkitekturen, der opstod i 1930’erne. I de sidste ti år er efterspørgslen efter funkishuse steget eksplosivt. Danskerne er vilde med det rene udtryk, de stramme linjer og det skandinaviske design.

Huse uden udhæng er populære som aldrig før. Funkis-begrebet dækker bredt og kan både være betegnelsen for huse med ensidigt tag, fladt tag, forskudt tag og asymmetrisk tag. Fælles for dem alle er, at lys, luft og rene linjer er i fokus.

Funkishuse med ensidigt tag

I KFS Boligbyg kalder vi funkishuse med ensidig taghældning for Futura. Denne type funkishus kan være i et plan, flere plan eller med forskudte niveauer.

Ensidigt tag betyder, at taget falder i én retning. Fra et højt punkt, i den ene side, til et lavt punkt, i modsatte side. Ved det lave punkt opsamles regnvandet, typisk i en tagrende.

Tagbeklædning ved ensidigt tag

Tagbeklædningen er ofte tagpap, med eller uden listedækning. Taget kan også være med tagsten eller et skifertag. I så fald skal der være relativt meget hældning på, hvilket giver et højt hus med meget murværk. Det resulterer samtidig i et dyrere hus, end hvis hældningen var mindre.

Fordele ved ensidigt tag

Husets bygningskrop kan opbygges på forskellige måder, og kan forskydes fra hinanden, hvilket giver stor fleksibilitet i forbindelse med indretningen. Funkishuse med ensidig taghældning giver mulighed for utallige individuelle detaljer, som du kan læse meget mere om her.

Funkishuse med fladt tag

I KFS Boligbyg kalder vi funkishuse med fladt tag for Square. Denne type funkishus stammer helt tilbage fra 1930’erne, hvor blandt andet Arne Jacobsen designede smukke villaer i funkisstil – eller en bungalow, som det også kaldes.

Tagbeklædning ved fladt tag

Et fladt tag er ikke fladt. På selve tagfladen er der lavet kiler, således vandet kan afledes. Vandet kan enten afledes ved skjulte nedløb eller ved en gennemføring fra tagfladen til facaden – og derfra til en tagrende.

Husk derfor at bestige de flade tagpaptage. Nedløbene er ofte skjult i konstruktionen. Tagbrønde skal renses og utætheder skal undgås.

Fordele ved fladt tag

Funkishuse med fladt tag er sammensat af flere sektioner, som giver utallige kombinationsmuligheder. Sektionerne forskydes ofte i højden, hvilket giver en spændende arkitektur og et skønt lysindfald.

Du kan læse meget mere om de lækre detaljer, der kan opnås ved fladt tag her.

Funkishuse med forskudt tag

I KFS Boligbyg kalder vi funkishuse med forskudt tag for ForskudtDenne type funkishus byggede vi mange af herhjemme i 1980’erne. Huset er typisk opbygget af to længer med ensidig taghældning, der er sat sammen.

Tagbeklædning ved forskudt tag

Tagbeklædningen er typisk tagpap eller tagsten. Forskydningen kan både være i tagryggen men også i gavlene. Gavlene er murede, og huset kan opføres med eller uden udhæng.

Fordele ved forskudt tag

De to sammensatte, forskudte længer skaber nogle fede muligheder for at få lys ind i tagforskydningen, som er en virkelig lækker detalje, hvilket du kan læse meget mere om her.

Funkishuse med asymmetrisk tag

I 2008 opførte vi Danmarks første AktivHus i Lystrup. House for Life, eller Bolig for Livet, blev det kaldt. Det er et virkelig godt eksempel på et funkishus, som optimalt udnytter mulighederne for lysindfald, solenergi og rummelighed. Du kan læse mere om projektet her.

Hvad er et funkishus?

Vi håber, at artiklen har skabt mere klarhed omkring funkis-begrebet, og de mange muligheder funkishuse dækker over.

Vil du gerne vide mere om funkishuse, eller er du i tvivl om, hvilket tag der er den rette type for dig, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@kfs-boligbyg.dk eller på 98 37 21 81.

Funkishuse er nogle af vores foretrukne byggeprojekter, og vi besidder derfor en stor viden om denne hustype. Sammen finder vi en løsning, der opfylder dine ønsker og behov til et funkishus.

Inspiration
BESØG VORES INSPIRATIONSUNIVERS, LÆS INFORMATIVE ARTIKLER, FÅ GODE BYGGERÅD OG FØLG MED NÅR VI SÆTTER 'FOKUS PÅ'!

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.