7. juni 2017
Dit eget personlige rum

Kunne du tænke dig dit eget personlige rum i hjemmet?

Ligesom i børnehaven, hvor børnene har deres helt eget rum med navn. I rummet er der plads til at hænge flyverdragt, stille snavsede sko og opbevare mindre ejendele i det tilhørende skab.

Ville det ikke være en ideel måde at udnytte konceptet fra børnehaven i dit eget hus, så du ikke farer forvildet rundt efter pung eller nøgler, når du allerede er for sent på den?

 

En centralt beliggende opbevaringsløsning

Du kan placere det personlige rum i hallen, funktionsgangen eller et andet centralt sted, som alle familiemedlemmer har adgang til. Vælg en opbevaringsløsning, der passer til dig og din families behov, så I hver især får plads til jeres personlige ejendele. Det kan være et aflangt metalskab fra genbrug, en smal skænk fra Clic eller en reol fra Trævarefabrikernes udsalg. Det personlige rum skal have en central plads, så du hurtigt kan nå derhen, hvis tiden er knap.

 

Fast plads til personlige ejendele

Med en fast plads til at opbevare personlige ejendele, har du hurtig adgang til eksempelvis nøgler og pung, der ofte bliver væk i en travl hverdag. Det er vigtige ejendele, som du sjældent kan undvære, og som du altid skal have med ud ad døren. Den faste plads gør det let at finde, fordi du altid ved, hvor dine vigtigste ejendele er. Derfor er en opbevaringsløsning, eksempelvis en lille reol med fire skabsrum fra Clic model 410 eller 220-2, ideel at placere tæt ved indgangspartiet til dit hus.

På den måde mindsker du rod og forvirring, som hurtigt opstår, når dine ejendele ikke har en fast plads i hjemmet. Du kan klistre fine bogstaver, som dem i valnødfinér fra Mini Fabrikken, på opbevaringsløsningen – så er det let at finde sit eget rum. Se for eksempel funktionsgangen i dette hus, hvor alle familiemedlemmer har et rum med deres navn på.

 

Den multifunktionelle løsning

Vælg placeringen af det personlige rum ud fra en kombination af en æstetisk og funktionel løsning. Du kan eksempelvis anvende opbevaringsløsningen til at skjule forskellige elinstallationer og -udtag. Det giver ikke bare dig ro, fordi du nemt og hurtigt kan finde dine ting, men også hjemmet, der slipper for forstyrrende elementer. Husets udtryk fremstår på den måde roligt og fuldendt.

Inspiration
BESØG VORES INSPIRATIONSUNIVERS, LÆS INFORMATIVE ARTIKLER, FÅ GODE BYGGERÅD OG FØLG MED NÅR VI SÆTTER 'FOKUS PÅ'!

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.