13. marts 2018
Badeværelset

Tid til velvære – tid til mig-tid

Badeværelset er måske det eneste rum, hvor du reelt har mulighed for at lukke døren bag dig og få en tiltrængt pause fra hverdagen. Derfor er det velbegrundet at tænke lidt ekstra over indretningen af badeværelset – vel-værelset bliver det ofte kaldt.

Vi finder, sammen med dig, ud af, hvordan indretningen af dit badeværelse skal se ud, for at den fungerer for netop dig og din familie. Det er en god idé at have overvejet følgende.

Kvadratmeter badeværelse

Giv gerne badeværelset plads – plads til velvære. Badeværelset er vokset i størrelse over de sidste år. Overvej hvor mange kvadratmeter du og din familie har brug for – hvad skal der være plads til?

Badeværelsets lyskilde

Mange bruger relativt meget tid på badeværelset, hvorfor det er vigtigt at prioritere lyset. Dagslys er ofte det bedste lys, når du skal gøre dig klar til en ny dag. De fleste ønsker matteret glas i vinduerne for at undgå indkigsgener – derfor er ovenlysvinduer en god løsning. På et badeværelse hvor det ikke er muligt med et almindeligt facadevindue, kan et ovenlysvindue med fjernbetjening samtidig fungere som ekstra ventilationsmulighed.

Hvis der skal være badekar, og der er udsigt til have eller anden natur, kan et vinduesparti isættes, således udsigten og roen kan nydes fra badekaret.

Samtidig skal der både være et arbejdslys ved spejlet og en generel belysning i rummet. Arbejdslyset skal sidde på spejlet eller tæt ved, så skygger undgås. Det er værd at overveje en lysdæmper, så lyset kan varieres alt efter funktion.

 

God planlægning fra start til slut

Et badeværelse består ofte af fast inventar og tilbehør – stort set alt fastgøres i rummet. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med planlægningen, allerede når huset er på tegnebrættet.

 

Individuel indretning af badeværelset

Det er tiden under bruseren eller i badekaret, der giver plads til at tænke over alt og ingenting. Det er her, du har tid til at pleje dig selv. I den forbindelse skal du ligeledes overveje indretningen af badeværelset.

Overvej placeringen af brusenichen – kan den placeres, så der ikke skal være særlig meget afskærmning eller så bruseforhænget kan undgås? Det vil lette rengøringen og skabe en god rumfornemmelse.

Vil du have en eller flere siddepladser – måske en bænk eller en lænestol? Pladsen kan du samtidig bruge til afsætning af eksempelvis beklædning eller toiletartikler.

Der er mange muligheder i forhold til håndvasken. Den kan enten være en del af bordpladen, være underlimet eller ovenpå bordpladen. Såfremt vasken stilles ovenpå bordpladen skal bordpladen naturligvis være lavere end normalt. Skal der tilmed være én eller to vaske?

Tænk opbevaringsløsninger ind fra start. Brug de uudnyttede vægge til indbyggede hylder som en smuk detalje. Det giver ligeledes plads til afsætning af badeværelsesartikler. Opbevaring under bordpladen kan enten være åbne hylder eller skabe og skuffer. Ved åbne hylder kan fine kurve anvendes til opbevaring til at skabe en hyggelig stemning, men samtidig kan de være upraktiske i forhold til rengøring.

Skab et roligt badeværelsesmiljø ved at have øje for detaljerne. Tilfør badeværelset noget sjæl med lækre håndklæder, en bakke til dine yndlingsprodukter og småinteriør – gerne i en kontrastfyldt farve til det resterende rum.

 

Badeværelsets tilgængelighed

Badeværelset skal gerne være nemt tilgængeligt om natten, og om dagen er det praktisk, at det er centralt placeret i huset, uden at det har direkte adgang fra stue eller køkken-alrum. Du skal vurdere, om du ønsker et privat badeværelse i forbindelse med soveværelset og et andet badeværelse til gæster og resten af familien.

 

Inspiration
BESØG VORES INSPIRATIONSUNIVERS, LÆS INFORMATIVE ARTIKLER, FÅ GODE BYGGERÅD OG FØLG MED NÅR VI SÆTTER 'FOKUS PÅ'!

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.