15. september 2017
10 års udvikling inden for energioptimering i parcelhusbranchen

Første hus med energioptimering

Bolig for livet var det første AktivHus. Det var et pilotprojekt med VELFAC og VELUX i spidsen, opført af KFS Boligbyg for VKR Holding. Boligen blev, som fremtidens bolig, døbt Villa VELFAC.

I designfasen blev der taget udgangspunkt i mennesket. Villa VELFAC skulle ikke kun være velisoleret og selvforsynende med COneutral energi. Det skulle også have fokus på komfort, således det var rart at opholde sig i. Livskvalitet i form af dagslys og frisk luft blev højt prioriteret. Vi deltog i udviklingsgruppen sammen med en masse dygtige mennesker, som også har bred erfaring omkring lavenergi, miljø og bæredygtighed. Læs mere om huset her.

 

Bolig for livet – et hus der producerer mere energi, end der forbruges

Huset producerer mere energi, end der forbruges, hvilket er indbegrebet af et AktivHus. Bolig for livet demonstrerer, hvordan dagslys og varme kan skabe balance mellem energi, æstetik og komfort med mennesket i centrum. Funktionerne i boligen og de tekniske installationer blev planlagt ud fra livet i huset, og da bygningen blev taget i brug blev det synligt og konkret, hvor komplekst det er at lave teknik optimalt tilpasset, når behov skifter med bygningens fysiske placering, årstider og udvikling i familier.

Der var elementer, der fungerede efter hensigten, og der var teknik som viste sig så kompliceret at tilpasse og vedligeholde, og de løsninger som i beregningen var optimale, duede ikke i virkeligheden. De erfaringer gav meget brugbar læring til både designer og de teknisk kompetente. Det er nu ti år siden, at Bolig for livet blev en realitet og heraf refleksionen over hvor mange af de gode erfaringer inden for både design og byggeteknik, som på trods af finanskrise, er blevet anvendt i løbende processer. Blandt andet til udvikling af designværktøjet i foreningen Active House.

 

AktivHus Danmark – et designværktøj til at sætte et bæredygtigt præg

KFS Boligbyg A/S er medlem af foreningen AktivHus Danmark. Active House eksisterer i lande over hele verden, og er fælles om et designværktøj, som bruges til at udvikle boliger ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, der medtager både facts og de bløde parametre som komfort.

AktivHus’ vision er at skabe byggeri, som ”giver mere, end de tager”. Huse skal gøres sundere for brugerne, samtidig med, at det skal have en positiv indvirkning på miljøet. Formålet er, at byggerier skal have et bæredygtigt præg. Med AktivHus Danmark kan man få en mærkning af sit byggeri, som er overskuelig og nem at forstå for alle parter. Der er fokus på tre hovedområder; komfort, energi og miljø, hvorunder er der lavet tre underparametre til hver af disse, der hver har sin egen bedømmelsesskala, hvor 1 er bedst og 4 er dårligst. For at et byggeri kan kaldes et AktivHus, skal hver underparameter have minimumsbedømmelsen ’4’.

Vores seneste udstillingshus i Solbjerg er AktivHus verificeret. Huset har således fået en score inden for alle parametre og et diskret skilt ved fordøren, er et synligt bevis for bevidstheden om den helhedsorienterede bæredygtige tankegang.

 

Fokus på energioptimering

Vi har siden vores oprindelse først i 80’erne været bevidste om betydningen af at producere huse, som bruger et minimum af energi. Fokus er skiftet over tid og både krav og muligheder har ændret sig. Det er givende at indgå i fællesskaber, hvor miljø, bæredygtighed og komfort er i fokus. Sammen kan vi sætte større præg på byggearbejdet i hele branchen. Ud over Bolig for livet og vores seneste udstillingshus i Solbjerg, har vi også i 2015 opført et hus i klassisk arkitektur efter AktivHus’ principper.

Vi ønsker at påvirke vores kunder og samarbejdspartnere til at prioritere at være på forkant med udviklingen inden for energioptimering. Det gør vi blandt andet ved at gå forrest med en helhedsorienteret bæredygtig tankegang og ved at udvælge leverandører og produkter med omhu.

Inspiration
BESØG VORES INSPIRATIONSUNIVERS, LÆS INFORMATIVE ARTIKLER, FÅ GODE BYGGERÅD OG FØLG MED NÅR VI SÆTTER 'FOKUS PÅ'!

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.